Virksomheder skriger på arbejdskraft, men 133.000 handicappede er uden job

ARBEJDSKRAFT: Højkonjunkturen skal ifølge regeringen bruges som springbræt til arbejdsmarkedet for flere handicappede. Fordomme, fysisk utilgængelighed og manglende kendskab til støttemuligheder spænder ben for ansættelse af bevægelseshandicappede, viser ny undersøgelse.

Højkonjunkturen har bidt sig fast, og arbejdsgivere har fundet den store støvsuger frem for at undgå flaskehalse og produktionstab. Men krykker og kørestol er fortsat et sjældent indslag blandt jobfestens deltagere.

Ud af knap 300.000 bevægelseshandicappede personer i Danmark er kun 171.000 i beskæftigelse. 133.000 står uden job, og det betyder, at beskæftigelsesprocenten for personer med bevægelseshandicap er markant mindre end for resten af befolkningen.

Det vil regeringen gerne ændre på og varsler nu et handicappolitisk udspil i løbet af foråret, som skal bane vej for flere handicappede på arbejdsmarkedet.

Login