Vibe Klarup værdsætter Amnestys uafhængighed af offentlige midler: 'Men Danmark er stadig et privilegeret sted at være civil aktør'

Med en mangeårig karriere i det sociale civilsamfund bag sig kender hun bedre end nogen til en verden, som i høj grad drives med offentlige bevillinger. Sidste år skiftede Vibe Klarup så til Amnesty International Danmark – en organisation, som er stort set uafhængig af offentlige midler og med både national og international forankring. Det har givet hende nyt perspektiv på de danske forhold.

Hun kalder det en stor forandring og en kæmpe gave: At være landet i en organisation, hvor pengene stort set kun kommer fra private støtter og donorer, og hvor man derfor aldrig skal interessere sig for, om ens kritik af politiske aktører eller myndigheder kan have konsekvenser for ens egen økonomi.

{{quote:128871:R}}

Vibe Klarup ved om nogen, hvad hun taler om. Da hun sidste år tiltrådte som generalsekretær for Amnesty International Danmark, havde hun tidligere beklædt poster som talerør og interessevaretager for hjemløse, psykisk syge, voldsramte kvinder og socialt udsatte – alt sammen i et bredt spektrum af dansk civilsamfunds sociale segment – et segment, hvor mange organisationer er mere elle mindre afhængige af offentlige midler.

Login