Ung rådmand på tung post: Jeg kan ikke løse det her alene. Overhovedet.

Anders Winnerskjold er aarhusianer, socialdemokrat og siden nytår byens yngste rådmand nogensinde. Han skal nu sætte retningen for systemets kamp mod negativ social arv og hjælpen til de mest udsatte. Men stram økonomi og voksende behov kan være en sprængfarlig cocktail.

Kronprins.

Uanset om han kunne lide det eller ej, så fik Anders Winnerskjold allerede forud for kommunalvalget i november tildelt den royalt klingende titel af både lokale og landsdækkende medier.

29 år gammel, socialdemokrat og på vej til endnu engang at sikre sig det næstbedste resultat blandt de opstillede partifæller i byen. Kun overgået af borgmester Jacob Bundsgaard.

Login