Undersøgelse forvrænger ældres tilfredshed

KVALITET: For nylig konkluderede en tilfredshedsundersøgelse blandt landets ældre, at pensionisterne er ekstremt tilfredse med ældreplejen i kommunerne. Men det er en sandhed med modifikationer, fastslår en række eksperter.

En stor undersøgelse blandt landets ældre - bestilt af KL og Socialministeriet - viste for nylig en udbredt og utvetydig tilfredshed med hjemmehjælpen og hjemmeplejen. Det viser sig nu at være en sandhed med modifikationer.

"Det er et forsimplet billede, for man risikerer, at mulig kritik ikke kommer frem. Man risikerer at male et skønmaleri, som ikke giver et troværdigt eller nuanceret billede af de ældres oplevelser, men som primært kan bruges til politisk legitimering," siger Kresten Roland Johansen, ekspert i statistisk og surveys ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt medforfatter til bogen "En ny undersøgelse viser - eller gør den?".

Der ligger flere indbyggede problemer i den slags tilfredshedsundersøgelser, som Epinion har foretaget for KL og Socialministeriet en gang om året siden 2007, og som hvert år viser, at 80 til 95 procent af de ældre alt i alt er tilfredse med ældreplejen.

Login