Udvalgsformænd: Tvangsbehandling af gravide misbrugere

KORT NYT: Gravide misbrugere skal kunne tvangsbehandles under graviditeten. Det mener sydjyske socialudvalgsformænd.

En række sydjyske social- og sundhedsformænd ønsker en mulighed for, at gravide stof- og alkoholmisbrugere kan give samtykke til, at de må tilbageholdes under tvang, så længe de er i behandling, oplyser Jydske Vestkysten.

"Der kommer jo et lille stofmisbrugerbarn ud af det. Derfor ville det være helt i orden med tvang i den sammenhæng", siger social- og sundhedsformand i Billund Kommune Kaj Bayer (R) til Jydske Vestkysten.

I dag er der begrænset mulighed for brug af tvang af misbrugere. Loven giver kun mulighed for en kontrakt om ”frivillig tvang” i behandling af gravide misbrugere.

Login