Tre nye chefer til Børn og Unge i Aarhus Kommune
Som led i en større omorganisering har Aarhus Kommune ansat tre nye chefer til magistratsafdelingen for børn og unge.
Magistratsafdelingen for Børn og Unge i Aarhus Kommune får tre nye forvaltningschefer.
Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.
De kommende chefer er Anne Merethe Løvmose, Stefan Møller Christiansen og Susanne Hammer-Jakobsen, og de får ansvar for de faglige netværk for henholdsvis dagtilbud, skolerne og sårbare børn og unge.