Tosprogede forældre lærer at udvikle børns sprog

SOCIALSTAFET: I Furesø Kommune filmer sundhedsplejen de tosprogede familier i deres dagligdag som et led i forløb, hvor forældre vejledes i at styrke deres børns sproglige udvikling.

Af Hanne Lindhardt
Sundhedsplejerske og projektleder i Furesø Kommune

”Havde vi da bare haft dette tilbud, da pigerne var små. Yusuf vil få det meget lettere, end pigerne har det,” fortalte Yusufs far til den kollega, som interviewede forældrene om deres oplevelse af at deltage i projektet ”En god start”.

Sundhedsplejersken, som havde fulgt alle familiens tre børn, kunne i sin version af forløbet fortælle om den forskel, hun kunne observere i udviklingen hos familiens ældste, som havde modtaget kommunens daværende almindelige tilbud, og hos den yngste Yusuf, som havde fået ”En god start”-tilbuddet. Det ældste barn var ved børnehavestart understimuleret og måtte have et specialbørnehavetilbud. Yusuf var som et-årig velstimuleret og alderssvarende udviklet både sprogligt og motorisk.

Login