STU løfter unge, men mange falder imellem to stole efter endt uddannelse

EVALUERING: STU-uddannelsen er en succes, dokumenterer ny evaluering, som dog peger på problemer med overgangen til videre forløb. STU'en skal imidlertid ikke bruges til jobafklaring, understreger centerchef.

Organisationer og udbydere jubler over Undervisningsministeriets netop offentliggjorte evalueringsrapport, der slår fast, at STU-uddannelsen er en succes. Uddannelsen lever ifølge evalueringen op til sit mål – at løfte elevernes sociale, personlige og faglige kompetencer. 

"Jeg er rigtig glad for, at vi har fået en evaluering, som helt grundlæggende udpeger STU som en succes," siger Spastikerforeningens direktør Mogens Wiederholt, der har deltaget i evalueringsarbejdet som repræsentant for Danske Handicaporganisationer.

"Jeg tror, vi var en del, som frygtede, at evalueringen ville blive brugt som rambuk for et politisk stormløb på STU'en – og ikke mindst frygtede jeg personligt, at en lunken evaluering ville blive brugt som argument mod retskravet. Men det mener jeg ikke, der er noget som helst belæg for i evalueringen, som den foreligger." 

Login