Ny socialordfører med kommunal erfaring

NY POST: Venstres nye socialordfører, Anne-Mette Winther Christiansen, er ikke blandt de mest kendte MF'fere. Til gengæld har hun erfaring med socialområdet fra både Christiansborg og byrådsarbejdet.

Hun har som medlem af Børne- og Ungeudvalget i Ringsted Kommune været med til at tvangsfjerne børn. Hun har som mellemleder på en folkeskole været inddraget i sager om udsatte børn.

Og hun har været medlem af Folketingets socialudvalg, siden hun blev valgt til Folketinget første gang i 2005.

Venstres nye socialordfører, Anne-Mette Winther Christiansen, føler sig derfor godt klædt på til den nye post, der i går torsdag landede på hendes bord som følge af ministerrokaderne tidligere på ugen.

Login