Skuffelse over finanslovsudspil

FINANSLOV 2010: For få penge til de handikappede og til realiseringen af Barnets Reform, lyder udmeldingen fra socialrådgiverne og socialpædagogerne.

Ikke godt nok. Sådan lyder det fra socialrådgiverne og socialpædagogerne efter at have set regeringens finanslovsudspil.

Bettina Post fra Dansk Socialrådgiverforening, der ellers netop har rost regeringen for forhandlingsudspillet til barnets reform, er nu fremme med kritik.

"Pengene til det sociale arbejde ligger som bekendt i satspuljen - de fattiges egen finanslov. Der er afsat 936 mio., og hvis vi alene kigger på udspillet til barnets reform, som er fuld af gode ideer til en styrket indsats over for udsatte børn og familier, så kan realiseringen af det udspil rigeligt bruge alle 936 mio," siger Bettina Post.

Login