Satspulje giver 18 millioner til udsatte gravide

KORT NYT: Sundhedsstyrelsen udmønter 18 mio. kr. til en styrket indsats over for udsatte gravide. Det sker på baggrund af en social ulighed i antallet af graviditets- og fødselskomplikationer.

Som del af satspuljeaftalen 2012-2015 bevilliger Sundhedsstyrelsen 18 mio. kroner til udsatte gravide.

Ifølge Sundhedsstyrelsen vil den reducere uligheden i sundheden for udsatte gravide, da der blandt andet er blevet dokumenteret en større dødelighed for såvel nyfødte som mor, når moderen er socialt udsat. Samme billede gør sig gældende for for tidlige fødsler og lav fødselsvægt.

Midlerne går til udvikling og afprøvning af nye samarbejdsformer og metoder til inddragelse af den gravide og hendes partner, så de i højere grad end i dag kan få gavn af svangreomsorgens tilbud og muligheder.

Login