Ros til konklusioner fra psykiatri-topmøde
PSYKIATRI: Fremtidige visioner og konkrete idéer på psykiatriområdet blev udarbejdet på Psykiatriens Topmøde. Foreningen Bedre Psykiatri er begejstret over topmødets anbefalinger, men er skeptiske i forhold til udførslen.
Danske Regioner afholdt 20. og 21. januar Psykiatriens Topmøde, hvor 75 deltagere fokuserede på, hvordan et styrket samarbejde - mellem blandt andre regioner, kommuner og praktiserende læger - kan forbedre behandlingen for patienter.
Ebbe Henningsen, formand for Bedre Psykiatri, deltog i Psykiatriens Topmøde, og er begejstret over slutdokumentet.
"Hvis det her kan lade sig gøre, så er jeg ret begejstret over det," siger Ebbe Henningsen.