Rigsrevision retter hård kritik af regioner og kommuners hjælp til borgere med psykiske lidelser

Tusindvis af personer med psykiske lidelser får ikke den lovpligtige hjælp, når regioner og kommuner skal hjælpe dem videre fra en indlæggelse. Det viser nye beretning fra Rigsrevisionen, som følges af kritik i den hårde ende af skalaen.

Hverken kommuner eller regioner lever op til deres ansvar for at sikre, at borgere med psykiske lidelser får den nødvendige hjælp efter en indlæggelse.

Det skriver Rigsrevisionen i en ny beretning, som fører til skarp kritik af den måde de offentlige myndigheder håndterer overgangen fra behandlingspsykiatrien til socialpsykiatrien.

”Statsrevisorerne kritiserer og finder det meget utilfredsstillende, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet, regionerne og kommunerne ikke har sikret, at borgere med indlæggelser i psykiatrien og efterføl­gen­de ophold i sociale botilbud har modtaget det lovpligtige sam­men­hængende forløb i forbindelse med deres udskrivning,” skriver Folketingets statsrevisorer på baggrund af den nye beretning.

Login