REM vil være mere synlig

NYHED: Efter kritik fra baglandet vil REM's nyvalgte medlemmer gøre rådet mere synligt. Men REM's formand fastholder alligevel, at synlighed ikke er det vigtigste.

Mange af medlemmerne og de kommunale integrationsråd brugte mødet til at give udtryk for, at de gerne så, at REM blander sig mere aktivt i den aktuelle integrationsdebat og optræder mere i medierne.

Og kritikken bliver taget til efterretning. Det nyvalgte råd meldte straks efter valget i lørdags, at efterårets arbejde særligt vil fokusere på at skabe mere synlighed omkring REM.

Det skal f.eks. ske gennem en større informationskampagne til efteråret, som Integrationsministeriet allerede har givet støtte til.

Login