Red Barnet er skuffet over Barnets Reform-møder

UDSATTE BØRN: De planlagte inspirationsmøder i arbejdet med Barnets Reform er i fuld gang, men der er uenighed om, hvilket formål møderne tjener.

"Alene overskriften "Barnets Reform" vækker tanker om, at vi skal kigge grundigt på, hvordan børn har det i Danmark. Til det sidste inspirationsmøde med overskriften "tidlig indsats", tænkte vi, at vi skulle snakke sundhedsplejersker, vuggestuer og indsats på det tidspunkt. Men der blev taget udgangspunkt i børn, der var blevet døgnanbragt og børn, der var i risiko for at blive døgnanbragt. Vi manglede i den grad at diskutere, hvad et godt børneliv er," siger Kuno Sørensen, psykolog ved Red Barnet.

Mødet havde en stram dagsorden, der var planlagt af ministeriet, mener Kuno Sørensen. Men Jette Wilhelmsen, projektleder i Bisiddergruppen i Børns Vilkår, var også mødt op i Velfærdsministeriet, og hun er ikke enig.

"De hedder inspirationsmøder - og de handler om, at man skal brainstorme på møderne og tænke stort - hvordan ser ønskescenariet ud? Og det lagde møderne helt klart op til," siger hun.

Login