Nye projekter skal udvikle samspillet mellem civilsamfundet og det offentlige

Kan man reducere psykisk mistrivsel, hvis civilsamfundet og de offentlige indsatser spiller bedre sammen? Det mener Velux Fonden, der efterlyser innovative projekter, hvor civile og offentlige aktører samarbejder.

Et øget fokus på psykisk mistrivsel det seneste år har kortlagt alle de steder, psykiatrien kommer til kort.

Der er mange velmenende indsatser, både fra det offentlige og fra aktører i civilsamfundet. Men hvilken værdi kan det skabe for de, der rammes på psyken, hvis den skarpe opdeling mellem civilsamfundet og de offentlige indsatser nedbrydes? Hvilke behandlingsmuligheder giver projekter, der er baseret på samspil mellem den tredje sektor og det offentlige? Og hvordan kan en metode for et samarbejde mellem de to se ud?

I et temaopslag søger Velux Fonden projekter, der er skabt i samarbejde mellem civilsamfundet og offentlige institutioner. Målet er at hjælpe mennesker i alvorlig psykisk mistrivsel og de, der lever med psykisk sygdom.

Login