Ny evidensmetode skal forbedre prostitueredes hverdag

INTERVIEW: Satspuljeprojektet Exit Prostitution i Københavns Kommune er gået ind i afprøvningsfasen for at afdække, om en ny, evidensbaseret metode kan hjælpe nuværende og tidligere prostituerede til et bedre liv. Foreløbigt lover erfaringerne godt, lyder det fra projektkoordinator Ida Nissen fra Københavnergruppen.

Projekt Exit Prostitution er det første projekt såvel i Danmark som internationalt, hvor der afprøves en evidensbaseret metode på prostitutionsfeltet. Og netop det evidensbaserede socialarbejde er på de fleste politikeres læber i disse år.

Tidligere har der været skarp kritik af brugen af de 46 millioner fra satspuljen til projekter, der skulle hjælpe prostituerede. Kritikken har gået på, at pengene druknede i møder og udvalg.

Men nu er man i Københavns Kommune for alvor kommet i gang og er gået ind i afprøvningsfasen af den såkaldte CTI-metode, der også kører i Aarhus, Odense og Aalborg.

Login