Mulighed for at skifte til mere handicapvenligt valgsted

KORT NYT: Nu kan borgere med handicap eller nedsat førlighed søge om at skifte til mere handicaptilgængeligt afstemningssteder til Europa-Parlamentsvalget og folkeafstemningen om en fælles patentdomstol.

Borgere med handicap eller nedsat førelighed kan nu lettere komme til stemmeurnen til Europa-Parlamentsvalget og folkeafstemningen om en fælles patentdomstol 25. maj. Det skyldes, at Folketinget har ændret reglerne, så det bliver muligt at skifte til et mere tilgængeligt valgssted i kommunen.

Det skriver Økonomi- og Indenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Muligheden for at skifte valgssted gælder eksempelvis for dem, der sidder i kørestol, er dårligt gående eller har brug for en teleslynge, et handicaptoilet eller andre handicapfaciliteter, som ikke findes på det oprindelige afstemningssted.

Login