Mette F. varsler ny kurs for socialt udsatte

AKTIV INDSATS: Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) ønsker et opgør med beskæftigelsesindsatsen for socialt udsatte. Hun vil gøre op med silotænkning i de kommunale forvaltninger, så der er én klar plan for hver enkelt af de svage kontanthjælpsmodtagere.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) ønsker et opgør med den nuværende beskæftigelsesindsats for de socialt udsatte på baggrund af en evaluering, som konsulentformaet Slotsholm har lavet for Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Evalueringen konkluderer, at beskæftigelsesindsatsen for de svageste kontanthjælpsmodtagere halter gevaldigt. Socialt udsatte borgere ender ofte som kastebold mellem de kommunale forvaltninger, der ikke kan finde ud af at samarbejde om den enkelte.

Opgør med silotænkning
"De kan ikke bruge den meget siloopdelte forvaltning, der er blevet opbygget i vores velfærdssamfund. Det er folk med problemer, der går på tværs. Ud over at være arbejdsløs, kan det være, at man har et alkoholmisbrug og lider af ordblindhed. Vi bliver nødt til at kunne se på det hele menneske. Det er systemet ikke indrettet til i dag," siger Mette Frederiksen til Altinget.dk.

Login