Mens vi venter: Sådan går det i psykiatrien

OVERBLIK: Regeringen løfter fredag sløret for en ny psykiatrihandlingsplan. Mens vi venter, giver vi et overblik over psykiatriens tilstand ud fra De Nationale Mål 2018.

Korteste ventetider til voksenpsykiatrien i Region Midtjylland og Hovedstaden  
Ventetiden til psykiatrien er blevet kortere. Bedst ser det ud i Region Midtjylland og Region Hovedstaden, hvor ventetiden er på 18 dage. 

Færre bliver bæltefikseret  
Andelen af indlagte i psykiatrien, der bæltefikseres, er faldende. Region Midtjylland halter dog bagud med en procentandel på 8,7, hvorimod Region Hovedstaden er nede på 3,9 procent.  
 
Voksne tilbydes udredning til tiden 
Inden for psykiatrien har borgere ret til at blive tilbudt faglig udredning inden 30 dage. Denne ret overholdes i to regioner, Syddanmark og Midtjylland. 
 
Mere end halvdelen af de psykiatrisk syge mister job  
Kun Region Syddanmark klarer sig bedre end landsgennemsnittet og har samtidig en positiv udvikling siden 2016 – her fastholdes 48,9 procent af de psykiatrisk syge på arbejdsmarkedet. På landsgennemsnit ligger dette tal på 47,4 procent.  
 

Flest genindlægges akut i Region Hovedstaden 
22,3 procent genindlægges akut inden for psykiatrien. Region Hovedstaden ligger i bund med 23,7 procent akutte genindlæggelser.  
  

Login