Kommunerne bryder regler i børnesager

Det halter gevaldigt, når kommunerne behandler sager med udsatte børn. I næsten to tredjedele af sagerne følger kommunerne ikke reglerne på området fuldt ud, og meget ofte inddrages børnene ikke nok i sagerne.

Sådan lyder konklusionen på en ny undersøgelse fra Ankestyrelsen, som har undersøgt 121 sager i 15 kommuner. Nogle af de regler, der er ikke er overholdt, handler om udarbejdelse af handleplaner og såkaldte paragraf 50-undersøgelser, som undersøger barnets adfærd, familie- og skoleforhold m.m.

Ifølge ankechef på børneområdet Henrik Horster er der tale om en krænkelse af børnenes retssikkerhed: "Det er meget problematisk, og det skal kommunerne fremadrettet helt klart gøre bedre." 

Han understreger, at der kan være store konsekvenser for barnet, hvis reglerne ikke bliver overholdt. Undlader kommunerne f.eks. at inddrage barnet tilstrækkeligt i sagen, kan det betyde, at sagsbehandlerne får et andet og uoplyst syn på barnets problemer, end hvis de havde gjort det. Det kan i sidste ende resultere i en helt anden afgørelse i forhold til, hvad der skal ske med barnet, forklarer han.

Af samme grund kalder chefen for bisidderafdelingen i Børns Vilkår, Helle Tilburg Johnsen, resultaterne for "beskæmmende": "Men desværre matcher resultaterne alt for godt de erfaringer, som vi også gør os som bisiddere for udsatte børn rundt omkring i kommunerne."

Ny reform vil afhjælpe problemet
I Kommunernes Landsforening erkender man, at resultaterne ikke er gode nok: "Det er selvfølgelig fuldstændig klart, at når man har en lovgivningen, skal den overholdes," fortæller Jane Findal (SF), formand for KL's børne- og kulturudvalg.

Men hun pointerer, at medicinen til problemet er på vej. For mens Ankestyrelsens undersøgelse er baseret på sager fra 2010, så er forventningen hos KL, at en lignende undersøgelse om et år vil vise langt bedre resultater. Til den tid har Barnets Reform, der trådte i kraft i januar i år, og som er indgået af alle partier i Folketinget på nær Enhedslisten, gjort sagsbehandlingen meget mere smidig og håndterbar for socialrådgiverne ude i kommunerne, lyder forklaringen. Reformen indeholder bl.a. en regelforenkling i forhold til paragraf 50-undersøgelserne, ligesom den indeholder videreuddannelse til sagsbehandlerne, et nyt it-system samt en ny socialrådgiveruddannelse.

Derfor mener socialminister Benedikte Kiær (K) og Dansk Folkepartis familieordfører Rene Christensen heller ikke, at man skal foretage sig yderligere, inden reformen har fået tid til at virke.

"Kommunerne er blevet tæppebombet med informationer om Barnets Reform og børns rettigheder, og dermed er der også blevet sat et øget fokus på reglerne. Det har jeg en helt klar forventning om, at det vil have en positiv effekt," siger ministeren.

Det håb deler SF ikke.

SF: Reform vil ikke ændre regelbrud
Her mener man, at reformen ikke er tilstrækkelig, fordi økonomisk smalhals i kommunerne betyder overbebyrdede sagsbehandlere, der på trods af den nye reform stadig skal arbejde med et alt for stort regelapparat.

"Der er gode tiltag i reformen. Men det er ikke nogen visionær reform, og jeg tror ikke, at den vil gøre den store forskel og slet ikke medføre de helt vilde resultater, som regeringen ønsker," siger socialordfører Özlem Cekic (SF).

Hun havde i stedet set, at reformen havde indeholdt en ændret refusionsordning mellem stat og kommuner og en begrænsning af, hvor mange sager en socialrådgiver må have. Men det var der ikke flertal for i forligskredsen. Derfor vil Özlem Cekic på baggrund af Ankestyrelsens undersøgelse stille yderligere spørgsmål til ministeren om sagsbehandlingen på området.

Spørger man socialrådgiverne selv, er de enige i, at resultaterne ikke er kønne. Men heller ikke her, er der håb for, at Barnets Reform vil ændre grundlæggende ved kommunernes regelbrud - det er arbejdspresset på socialrådgiverne for stort til. "Man kan ikke bebrejde socialrådgiverne det her. Det er et ledelsesansvar, og det er et økonomisk problem, og der er altså nogle, der må tage ansvar, så det er muligt for os at gøre, hvad loven siger, vi skal," siger formand i Socialrådgiverforeningen Bettina Post.

Til det svarer Benedikte Kiær, at der er fulgt 900 millioner kroner med reformen, og at der aldrig har været brugt så mange penge på udsatte børn og unge: "Jeg ved godt, at Bettina Post nogle gange siger, at den eneste løsning er flere penge, men jeg synes også, vi skal se på, hvordan vi bruger pengene," siger socialministeren.