Kommuner svigter hjertepatienter

FOREBYGGELSE: Efter fire år tilbyder halvdelen af kommunerne stadig ikke forebyggende indsatser til hjertepatienter. De svigter deres opgave, lyder det fra Hjerteforeningen. Venstre vil give kommunerne mere tid, mens SF ønsker generelt løft.

Det antal kan langt fra kaldes en succes, lyder det fra Hjerteforeningen, som rejser en hård kritik af kommunernes indsats.

"Det er bekymrende, at halvdelen af kommunerne ikke påtager sig det ansvar, som de har haft fire år til at få på plads," siger Charlotte Kira Kimby, sundhedschef i Hjerteforeningen, som kalder kommunernes indsats "beskæmmende og trist".

Kun fysisk genoptræning
Charlotte Kira Kimby peger på, at det er dokumenteret, at den forebyggende indsats er vigtig. Den øger overlevelsesmulighederne og reducerer antallet af folk, som skal genindlægges. Og her kan kommunerne gøre en meget større indsats, end de gør i dag, lyder det fra Hjerteforeningen.

"De kommuner som i dag giver tilbud, gør det primært med tilbud om fysisk genoptræning. Det er naturligvis meget vigtigt, men er også et minimum," siger Charlotte Kira Kimby.

Login