KL: Glædeligt, at VISO fungerer

NYHED: Formanden for KL's social- og sundhedsudvalg, Tove Larsen (S), er glad for, at VISO efter en svær start nu bliver benyttet.

Nu, hvor den svære fødsel er overstået, er det ifølge Tove Larsen tid til at opdrage VISO, så det finder sit naturlige leje.

"Der, hvor jeg har min skepsis, er, at de ikke skal overtage hele ekspertrollen. Vi er jo nødt til at have vores egne daglige folk, der kan klare tingene," understreger Tove Larsen.

Ud over at være formand for KL's social- og sundhedsudvalg, er Tove Larsen også borgmester i Aabenraa Kommune. Og også her er VISO nu kommet ud over rampen.

Login