"Jeg har en evne til at komme hurtigt op til overfladen igen, hvis jeg har været presset"

KARRIERE-INTERVIEW: Som leder er det en vigtig egenskab hurtigt at kunne komme videre og finde nye måder at løse problemer på, når man har været under pres. Sådan lyder det fra den nye direktør i Statsforvaltningen, Anette Hummelshøj.

Fortalt til Katrine Falk Lønstrup

”Jeg har arbejdet inden for centraladministrationen hele mit liv. Og der er uden tvivl sket meget i den periode, i forhold til hvordan man skal agere.

Mens man tidligere, groft sagt, kunne sidde og løse sine sager i fred og ro, er opmærksomheden fra især medier og politikere blevet skærpet gennem årene. Derfor skal man i dag ikke blot være i stand til at finde løsninger, hvor man indimellem også kommer i tvivl om, hvad der i virkeligheden er den rigtige løsning; man skal også kunne håndtere, at der står nogle udenfor, som både har en mening om, hvad den rigtige løsning er, og mener, at man helst gerne skulle have løst problemet i forgårs.

Login