Jelved og Østergaard med samme ordførerposter

NYHED: Det Radikale Venstre har valgt Marianne Jelved som ordfører på socialområdet og Morten Østergaard på integrationsområdet.

Da Radikale Venstres folketingsgruppe onsdag konstituerede sig var der i vid udstrækning genvalg til de tidligere ordførere, der dog nu alle bestrider tre eller fire ordførerposter, fordi de efter valgnederlaget er blevet færre til at dele posterne.

Den tidligere partileder og forhenværende økonomiminister Marianne Jelved har udover socialområdet også ordførerposten for forskning og uddannelse.

Morten Østergaard er udover at være næstformand i folketingsgruppen tillige ordfører for områderne arbejdsmarked, integration, udlændinge.

Login