Integrationspriserne 2011 er uddelt

KORT NYT: Socialminister Karen Hækkerup uddelte i går årets integrationspriser til fem virksomheder og foreninger, der har gjort en særlig indsats for integrationen.

For tiende gang uddeles integrationspriser til fem virksomheder og foreninger, der har udført et særligt stykke integrationsarbejde til inspiration og forbillede for andre.

De fem Integrationspriser går i år til Ungdomsfabrikken i Vejle, Assens Kommune, Abir Hammoud fra Syddansk Erhvervsskole, Kvickly på Nygårds plads i Brøndby og boligområdet Rosenhøj i Aarhus.

I 2011 har Social- og Integrationsministeriet modtaget i alt 84 indstillinger til de fem kategorier Årets forening, Årets kommune, Årets nydanske kollega, Årets virksomhed og Årets boligområde.

Login