Indvandrere bruger oftere skadestuer

ULIGHED: Social lighed i det danske sundhedsvæsen ligger ikke lige rundt om hjørnet. Det bekræfter nye tal fra Region Hovedstaden.

Projektleder Kristine Magtengaard Robinson, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden, præsenterede rapporten på konferencen, og hun var især overrasket over den store forskel, der er på danskere og indvandreres brug af den sekundære sektor.

Tallene viser nemlig, at der er en større andel af borgere med ikke-vestlig baggrund, der har haft kontakt til speciallæger, vagtlæge, skadestue, ambulatorium eller været indlagt generelt, end der er blandt danske borgere. Blandt kontakter til almen praksis er der ikke forskel i antallet.

"(...) Disse forskelle (kan, red.) også afspejle kulturelle forskelle i brug af sundhedsvæsenet, forskelle i viden om sundhedsvæsenet samt forskelle i den kvalitet af ydelser, sundhedsvæsenet leverer på tværs af grupperne. Man kunne i den forbindelse forestille sig, at f.eks. problemer med kommunikationen mellem patient og behandler på grund af sprog- og kulturforskelle kunne føre til, at flere kontakter blev nødvendige," forklarer rapporten ifølge Dagens Medicin.

Login