Hvilshøj bakker embedsmænd op

Den nuværende regering har på intet tidspunkt ændret på praksis, var integrationsminister Rikke Hvilshøjs svar, da hun blev kaldt i åbent samråd af oppositionen.

Baggrunden for samrådet var den seneste tids enkeltsager i pressen om behandling af asylansøgere og udtalelser fra medlemmer af De Konservative om, at der bliver ført en inhuman integrationspolitik.

Integrationsministeren understregede i sit svar til samrådet, at embedsmændene følger de regler, som Folketinget har vedtaget.

"Praksis er på intet tidspunkt strammet af den nuværende regering, " gentog ministeren flere gange under sin redegørelse.

Login