Høreforeningen: Brug høreapparat

NYHED: Brug høreapparat. Det er budskabet i reklamekampagnen, som Høreforeningen nu har vundet, til 8 mio. kr., og som kører i 2008.

Hvert år får en organisation med et stærkt budskab, men uden de nødvendige midler, stillet reklameplads til rådighed som førstepræmie i konkurrencen, "Reklame for alvor". De reklamebureauer, der deltager i konkurrencen, arbejder gratis, og det samme gør trykkerier, reproanstalter, fotografer, modelbureauer og filmproduktionsselskaber, ligesom dagblade og tv-stationer stiller reklamepladsen gratis til rådighed.

En jury med Høreforeningen som deltager udvælger derefter den bedste kampagne. Siden skal kampagnen produceres, og det færdige resultat vil ramme alle danskerne i starten af 2008.

"Selv om vi havde haft så mange penge, ville vi nok ikke have brugt dem på så massiv en kampagne. Selv om vi nu får gavn af den samlede danske fagekspertise, vil det også betyde, at vi som organisation - både sekretariat og politikere - skal være aktive for at få det fylde udbytte af kampagnen. For at få det fulde udbytte, når kampagnen ruller, skal vi forberede os. Vi skal gerne have inddraget lokalafdelingerne og dermed nå ud til alle mennesker i Danmark," siger Søren Dalmark, landsformand i Høreforeningen, og nyvalgt fællesnordisk formand for høreforeningerne i Norden.

Login