Flertal udvider særlig handicapindsats med hjælp fra overskydende millioner

Et flertal i Folketinget har besluttet at fjerne aldersgrænsen for, hvornår familier til unge over 18 år med svære handicap kan få økonomisk hjælp til overvågning om natten. Udvidelsen finansieres af overskydende penge fra den finanslovspulje, der sikrede retten til økonomisk hjælp til natovervågning af 18-23 årige.

Flere familier til unge over 18 år med svære handicap får nu mulighed for at få økonomisk hjælp til selv at stå for livsvigtig overvågning af deres børn, efter de er fyldt 18 år.

Regeringen har nemlig sammen med et flertal bestående af Enhedslisten, SF, Alternativet og Radikale indgået aftale om at afskaffe den aldersgrænse, der betød, at retten til natovervågning hidtil kun har eksisteret for de 18-23 årige.

Ophævelsen af aldersgrænsen finansieres af de penge, der blev sat af på finansloven i 2020, men som Altinget tidligere på måneden kunne fortælle langt fra er blevet brugt.

Login