Flertal tager første skridt mod at gøre det sværere at afbryde anbringelser
VEDTAGET: Med ny lov kan kommunerne afvise forældres anmodning om at genbehandle et anbragt barns sag, hvis kommunen vurderer, at der ikke er sket forbedringer i forholdene hos forældrene.
Regeringen tager nu de første skridt mod at gøre det sværere at afbryde en anbringelse.
Tanker som statsminister Mette Frederiksen (S) luftede over for Altinget allerede i begyndelsen af det nye år, da hun sammen med social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) besøgte Josephine Schneiders Børnehjem i København.
I første omgang er der tale om, at ambitionerne fra en gammel satspuljeaftale nu forvandles til lov.