Finanslovsforslag: Uændret service i kommunerne

DOKUMENTATION: S og SF's finanslovsforslag afsætter 1,25 mia. kr. for at fastholde et uændret serviceniveau i kommunerne. Samtidig vil de gøre op med nedsatte sociale ydelser.

S og SF fremhæver i forslaget, at de ønsker at forbedre den danske velfærd og sørge for, at kommunerne kan fastholde et uændret serviceniveau. Det vil bl.a. give mulighed for en begrænsning af lukkedagene i daginstitutionerne og dermed sikre mere fleksibilitet for den enkelte familie. Samtidig ønsker S og SF at sikre en forebyggende indsats i kommunerne. Det vil være til gavn for det enkelte individ, men også en samfundsmæssig gevinst.

Forslaget lægger vægt på at mindske uligheden. S og SF peger særligt på to løsninger i forhold til at mindske uligheden:

Afskaffelse af lave kontanthjælpsydelser
Ifølge S og SF medvirker de lave kontanthjælpsydelser til marginalisering. De ønsker derfor at afskaffe starthjælpen, kontanthjælpsloftet og 450-timers-reglen, så alle på de lave ydelser fremover vil være berettiget til at modtage almindelig kontanthjælp.

Login