Finanslovsaftale sender 100 millioner til psykiatrien

AFTALE: Regeringen og Dansk Folkeparti har i dette års finanslovsaftale prioriteret ekstra millioner til psykiatriske behandlingstilbud og ensomme ældre.

Aflivningen af satspuljen var utvivlsomt fredag eftermiddags helt store socialpolitiske nyhed. Alle detaljerne i den nyhed, og hvad det betyder for fremtidens indsatser til samfundets mest udsatte borgere, kan du læse mere om her.

Men der er også fundet plads til andre initiativer på det sociale område i dette års finanslovsaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Her er psykiatrien blev tilgodeset med 100 millioner ekstra oven i de 900 millioner, der allerede er tildelt området fra udmøntningen af satspuljeaftalen på sundhedsområdet. De 100 ekstra millioner afsættes over en treårig periode og skal gå til at forbedre behandlingstilbud i voksenpsykiatrien til de personer, der er hårdest ramt af psykiske lidelser.

Login