Fejl i to ud af tre anbringelser af børn

NYHED: Ankestyrelsen er bekymret over mange fejl i anbringelsessager. Karen J. og KL tror på bedring, når kommunalreform er på plads.

"Jeg er bekymret, når jeg ser sådan en undersøgelse. Alle sagerne er fra efter den nye anbringelsesreform, så fejl og mangler i oplysningerne i 2 ud af 3 sager er for meget. At anbringe et barn uden for hjemmet er meget indgribende i barnets liv. Derfor er det ekstra vigtigt, at børnene og deres forældre får den sagsbehandling og hjælp, som de efter loven har krav på", siger ankechef Henrik Horster fra Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen har gennemgået 143 anbringelsessager i 11 kommuner, hvor afgørelserne ikke er anket. I undersøgelsen indgår hovedsageligt afgørelser om frivillige anbringelser. Den høje fejlandel giver anledning til ekstra bekymring hos Ankestyrelsen, fordi sagerne om frivillige anbringelser ikke bliver behandlet af andre myndigheder end kommunen. Frivillige anbringelser bliver sjældent anket til de sociale nævn eller Ankestyrelsen.

Kommunerne kritiseres især for, at de ikke overholder de lovpligtige skridt i sagsbehandlingen, og mange sager er præget af manglende eller ringe dokumentation for kommunernes beslutninger.

Login