Færre modtager revalidering

ARBEJDSEVNE: Antallet af mennesker, der modtager revalideringsydelse, er faldet siden 2000.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) forklarer i et svar til Arbejdsmarkedsudvalget, at udviklingen skyldes, at reformen "Flere i arbejde" fra 2003 har virket. Desuden peger han på, at ændringer i SU-systemet i 2004 har betydet, at studerende med børn kan få SU i stedet for revalidering.

Endelig forklarer han, at det økonomiske opsving og den lave ledighed i perioden har haft indflydelse på antallet af modtagere af revalidering.

Login