EU vil forbedre sundhed og livskvalitet hos ældre

ÆLDRE: EU går for første gang sammen om at fremme innovationen inden for aktiv og sund aldring. Formålet er at forbedre sundheden og livskvaliteten hos et stigende antal ældre borgere i Europa.

Kommissionens mål er, at den stigende gruppe ældre skal være en mulighed for at sikre vækst og innovation inden for sundheds- it- og velfærdsteknologi. Og det skal være samtidig med, at de ældre på den måde får bedre pleje, og at sundhedsudgifterne kan holdes i ave på grund af innovation på området.

Vicepræsident for Europa-Kommissionens digitale dagsorden Neelie Kroes mener, at det er nødvendigt at gøre en indsats for at sikre en succesfuld aldring.

"Aldring er en mulighed - ikke en byrde. Generationen, som opbyggede Europa, fortjener at drage fordel af de teknologiske fremskridt, der har gjort det muligt. Et længere og sundere liv betyder muligheden for at spille en aktiv rolle i samfundet, og bidrage til at forme og påvirke valg for et fremtidigt bedre Europa for alle generationer. Vi er nødt til at spille en aktiv rolle i at gøre innovation til en succes for en god alderdom," siger hun i en pressemeddelelse.

Login