Denne uge på Social & Forebyggelse (9)

DET SKER: Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) skal mødes med den britiske ambassadør, Nick Archer, og senere samme dag mødes hun med formand for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen.

Ministeren
Mandag 27. februar skal social- og integrationsminister Karen Hækkerup mødes med den britiske ambassadør, Nick Archer. Samme dag mødes hun med formanden for Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen.

Tirsdag 28. februar finder 2. behandling af lovforslag om ledsagelse til børn og unge med nedsat funktionsevne sted. Med lovforslaget udvides ledsageordningen for 16-18-årige med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne til også at omfatte børn og unge mellem 12 og 15 år. Ordningen er et ekstra tilbud til personer med handicap, som giver mulighed for at søge kommunen om at blive ledsaget 15 timer om måneden. Torsdag 1. marts finder 3. behandlingen af lovforslaget sted.

Derudover skal Karen Hækkerup 28. februar underskrive en socialsikringsaftale mellem Danmark og Filippinerne.

Login