Denne uge på Social (40)

DET SKER: Mandag deltager social- og integrationsministeren i indvielsen af myndigheden Udbetaling Danmark. Tirsdag åbner Folketinget. Læs mere her.

Ministeren
Mandag 1. oktober deltager social- og integrationsministeren ved indvielsen af den nye myndighed Udbetaling Danmark. Myndigheden skal overtage en række af kommunernes sagsområder.

Fredag 5. oktober besøger Karen Hækkerup (S) High:five-projektet i København. High:five assisterer virksomheder med at skabe job og/eller uddannelsespladser til unge med en kriminel baggrund.

Samme dag skal ministeren uddele prisen for Årets Sociale Engagement i forbindelse med Frivillighedens Dag.

Folketinget
Tirsdag 2. oktober åbner Folketinget. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) holder åbningstale og præsenterer regeringens lovkatalog for folketingsåret. Den kongelige familie vil være blandt tilhørerne.

Login