Dagpenge: Fem ud af seks får job eller offentlig forsørgelse

DAGPENGEREFORM: Hovedparten af dem, der mister retten til dagpenge, kommer i arbejde eller på offentlig forsørgelse. Det understøtter dagpengereformen, lyder det fra Radikale. Et mærkeligt menneskesyn, siger Enhedslisten.

Falder man ud af dagpengesystemet, er der gode chancer for, at man enten er i job eller på offentlig forsørgelse tre måneder senere. Det viser en ny undersøgelse, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har foretaget.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i cirka 1.000 mennesker, der fra oktober 2011 til april 2012 havde opbrugt deres sidste dagpenge og dermed stod uden forsørgelse.

Tallene viser, at en fjerdel af dem tre måneder senere var i job. En fjerdel var i gang med en nye dagpengeperiode efter at have genoptjent dagpengeretten. Og en tredjedel var på kontanthjælp eller anden offentlig forsørgelse.

Login