Boom i indvandrer-elever på efterskolerne

INTEGRATION: Elever med indvandrer-baggrund melder sig til efterskolerne som aldrig før. Hovedårsagen er en stipendieordning, som udløber i år. Politikere tøver med at melde ud om flere penge.

Fremgangen skyldes, at det fra skoleåret 2007/2008 blev muligt for efterskolerne at udbyde stipendier til indvandrerfamilier, der ikke har råd til at betale de 35.000 kr. om året, som et ophold ellers koster. Det siger integrationskonsulent Maren Alstrup fra Efterskoleforeningen.

"Mange af de her familier er på starthjælp eller på førtidspension, og de har et så lille råderum, at det er helt umuligt for de fleste at sende deres børn på efterskole uden den her stipendieordning," siger Maren Alstrup.


Stipendieordning udløber

Stipendieordningen er finansieret via satspuljemidler og blev givet i 2007 for en treårig periode. I alt fik efterskolerne dengang 3,8 mio. kr. til at uddele stipendier for, og hvis den mulighed ikke fornyes, når de nye satspuljemidler skal fordeles til november, frygter Maren Alstrup at elever med indvandrerbaggrund igen må fravælge efterskolerne.

Login