Blandet modtagelse til ide om børnecentre

BØRN: Socialdemokraterne er positive over for ideen om børnecentre som en del af Barnets Reform. Hos SF er man noget mere skeptisk.

S: Børnecentre er en spændende tanke
Den betænkelighed deler man ikke hos Socialdemokraterne. Og socialordfører Mette Frederiksen vil ikke afvise, at børnecentre kan blive en del af Barnets Reform.

"Jeg synes, det er en spændende tanke. Den minder om noget af det, som socialpædagogernes landsforening tidligere har været ude med omkring regionale centre på børn og unge-området," siger Mette Frederiksen. Hvad angår bureaukrati, så mener Socialdemokraterne ikke nødvendigvis, at børnecentre vil være med til at skabe mere af dette.

"Det kommer jo an på, hvor klogt man indretter det. Det, man skal være opmærksom på, er, at den primære sagsbehandling finder sted i kommunen, og det vil den blive ved med at gøre. Man skal ikke lave systemet for systemets skyld. Man skal gøre det for at sikre en højere grad af faglighed, og der kan der være forskellige måder til at nå det mål," siger Mette Frederiksen.

Login