Asylansøgere skal ud af centrene

NYHED:Oppositionspartier vil lade asylansøgere bo og arbejde uden for centrerne. Regeringen afviser, mens Dansk Røde Kors bakker op.

"Regeringen har ment, at problemet er løst med en ekstra bevilling. Vi kan nu konstatere, at flere undersøgelser viser, at børn bliver syge og traumatiserede af opholdstiden på de danske asylcentre. Særlig interessant kommer Udlændingeservices egne undersøgelser frem til samme konklusion. Vi fastholder altså folk i en situation som er en belastning af deres sundhedstilstand," siger Morten Østergaard, integrationsordfører for Det Radikale Venstre.

Steen Gade, SF's ordfører på området, ser samrådet som en indrømmelse fra integrationsministerens side:

"Der skete noget meget vigtigt under samrådet. Regeringen meldte for første gang ud at selve opholdstiden på asylcentrene er sundhedsskadelig. Det har man ikke svaret direkte på tidligere. Det betyder, at integrationsministeren vedkender sig sit ansvar," siger Steen Gade. 

Login