Anne Baastrup afløser Cekic som socialordfører

KORT NYT: Özlem Cekic får ikke lov at fortsætte som SF's socialordfører. Partiet har i stedet valgt at lade Anne Baastrup overtage posten.

Det bekræftede SF's gruppeformand Pernille Vigsø Bagge tirsdag eftermiddag efter et gruppemøde på Christiansborg.

Her blev det slået fast, at Özlem Cekic ikke får lov at fortsætte med ordførerposter i partiet, da hun åbent har erklæret sin modstand imod regeringens skatteaftale med blå blok.

Det er ifølge Pernille Vigsø Bagge både illoyalt og "solo-rytteri", og derfor kan hun for fremtiden ikke udtale sig på partiets vegne.

Login