Aktører: Reformudspil lider uden løft til psykiatri

Regeringen ønsker, at langt færre personer under 40 år får tildelt en førtidspension end i dag.

Derfor vil regeringen blandt andet afsætte 1,4 mia. kr. til at etablere såkaldte ressourceforløb i alle kommuner, hvor tværfaglige team skal forebygge, at især unge havner på en førtidspension.

Men det er ikke nok. Også psykiatrien skal have et løft, før reformudspillet vil være den rette medicin til udfordringen på førtidspensionsområdet, mener overlæge, ph.d. Jeanett Bauer, der er formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.

"Det er godt, at regeringen vælger at gøre noget på det her område. Men man skal huske at have behandlingsdelen med. Kommunerne kan ikke stå alene med udfordringerne," siger hun og fortsætter:

"Folk har ikke valgt at sidde derhjemme, mens de venter på et puf i den rigtige retning. Hvis folk virkelig er svært syge med for eksempel kronisk angst, kan kommunerne ikke hjælpe uden behandlingssektoren. Man forsøger heller ikke at træne en brækket arm, før den har været opereret eller i gips."

Ifølge social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) er regeringens ambition at sænke antallet af unge på førtidspension fra godt 5.000 til 1.500 personer. Ingen, der allerede er på førtidspension, får fjernet eller genbehandlet deres førtidspension.

Psykiatri er underfinansieret
Også Socialrådgiverforeningen og Lægeforeningen peger på, at psykiatrien skal forbedres.

"Mange af dem lider af angst og depression - lidelser, som i mange tilfælde kan behandles med et godt resultat. Men kapaciteten i psykiatrien er i dag så presset med lange ventelister og store ressourceproblemer, at man ikke er i stand til at give den nødvendige behandling i tide," siger Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen.

Formanden for Socialrådgiverforeningen, Bettina Post, håber, at regeringen snart vil "sparke til den psykiatrireform, som de har lovet."

"Det er dybt bekymrende, at reformen på en måde kun står på ét ben. Psykiatrien er afgørende for, at reformen kan fungere i praksis," siger hun.

For 8-10 år siden var hver tredje nye førtidspension begrundet i noget med sindet, nu er det mere end hver anden. I den forbindelse er der i dag for få senge i psykiatrien, og hele området er ifølge Danske Regioner underfinansieret årligt med 1-2 mia. kr.

Bedre samarbejde
Psykisk sygdom er årsagen i omkring halvdelen af nye tilfælde, hvor der bliver tildelt førtidspension. Det viser tal fra Ankestyrelsen. Og ca. 80-90 procent af dem med depression eller angst bliver behandlet hos deres egen læge.

"Vi har simpelthen ikke ressourcer til at håndtere det store antal af mennesker i psykiatrien. I stedet kunne vi forbedre samarbejdet og sikre bindeled mellem egen læge, psykiater, kommunerne og arbejdsmarkedet. Meget af behandlingen bliver nødt til at foregå ude hos den praktiserende læge," siger Jeanett Bauer.

Regeringen kommer ifølge hende ikke uden om, at man i behandlingssektoren skal have et økonomisk løft.

"Som det er nu, kan behandlingssektoren ikke løfte byrden fra de psykisk syge. Omvendt skal man huske, at her er mange penge at spare, hvis vi kan få flere folk i arbejde," siger hun.