Socialpædagogerne: Bekymrende tal fra Ankestyrelsen

ANBRINGELSER: Ankestyrelsens nyeste statistik viser, at der anbringes færre børn. Socialpædagogerne frygter, at det er et tegn på kommunernes trængte økonomi. Socialministeren er betænkelig.

I 2009 traf kommunerne 2.807 afgørelser om at anbringe et barn eller ung uden for hjemmet. Det er et fald på 20 procent i forhold til 2008, hvor der blev truffet 3.502 afgørelser viser Ankestyrelsens tal.
Socialpædagogernes næstformand Benny Andersen er bekymret. Han tror ikke, det markante fald i afgørelser i kommunerne skyldes, at de udsatte børn har fået det bedre:

"Så jeg synes, der er grund til bekymring over, om der går drenge og piger rundt, som burde have fået hjælp, men ikke har fået det," siger Benny Andersen i en pressemeddelelse. 

Han frygter, at faldet i antal afgørelser vil bide sig fast, og at tendensen for alvor vil slå igennem i næste års statistik, når kravet til kommunerne om nulvækst vil kunne ses.

Login