Lovændring: Minister vil hjælpe krigsveteraner

LOVÆNDRING: Inger Støjberg (V) vil ændre reglerne, så hjemvendte danske krigsveteraner kan få kontanthjælp.

Uarbejdsdygtige danske soldater, der vender hjem efter flere års tjeneste i udlandet, kan ikke få kontanthjælp fra den stat, der i første omgang sendte dem af sted. Det skriver avisen Kommunen, der udgives af bl.a. Altinget.dk.

Et eksempel fra Tårnby Kommune på Amager viser, at en stramning i beskæftigelses- og sociallovgivningen rammer den 29-årige soldat Martin. Han må nøjes med starthjælp, fordi han de seneste otte år har opholdt sig mere end to år uden for EU.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) siger til Kommunen, at hun vil sørge for nye regler, der kan sikre, at sager som denne ikke opstår i fremtiden.

Login