"Politikere bør forbedre vilkår for socialt iværksætteri"

Forstillingen om, at virksomheder, der opererer på markedsvilkår, udelukkende opstår ud fra økonomiske overvejelser om fremtidig profit, bør genovervejes. 

Således tænker flere og flere virksomheder sociale aspekter ind i udviklingen af f.eks. produktion og arbejdsvilkår. Fænomenet kaldes socialt entreprenørskab og har desuden et stort økonomisk potentiale for velfærdsstaten.

Det mener i hvert fald Lars Hulgaard, der er professor i socialt entreprenørskab på Roskilde Universitet og nyudnævnt til formand for den europæiske netværksorganisation for social entreprenørskab, EMES, og som Altinget har interviewet om potentialerne ved socialt entreprenørskab i Danmark. Men hvad betyder socialt entreprenørskab?

"Det betyder at skabe socialværdi for især socialt udsatte grupper via innovation. Samtidig taler man ofte om, at socialt entreprenørskab i sammenhæng med systemiske forandringer, dvs. at skabe forandringer inden for et helt område, der ofte foregår med inddragelse af NGO'er og not-for-profit organisationer."

Autister til test
"Et godt eksempel er Specialisterne, som blev startet af Thorkild Sonne, som har en søn med autismespektrum-forstyrrelse. Han var klar over, at hans søn gik en usikker fremtid i møde på arbejdsmarkedet. Derfor skabte han it-virksomheden Specialisterne og senere Specialist People Foundation, der både sigter mod at skabe gode arbejdspladser for specielle mennesker og mod at ændre på den måde normalsamfundet, ser på folk med specielle personligheder. De test for blandt andet fejlfinding, virksomheden laver på it-området, er faktisk bedre end dem, mange andre virksomheder præsterer. Men Thorkil Sonne og Specialisterne er først og fremmest sociale entreprenører, fordi de ønsker, at andre også skal kunne nyde fordel af modellen og den ikke-diagnostiske og inkluderende tilgang til disse medborgere.

Men det er ikke alle sociale entreprenører, der laver forretninger eller virksomheder, nogle arbejder med at forbedre rettighederne for specifikke grupper eller endda ved at arbejde på den klimapolitiske dagsorden."

Ikke noget nyt
Hvad er det nye ved socialt entreprenørskab?

"Det nye er, at vi kalder det for socialt entreprenørskab og tillægger det stor betydning. Men historisk set startede andelsbevægelsen jo også ud med et formål om at forbedre nogle ganske usikre økonomiske vilkår for bønderne. Samtidig begynder vi at nærme os området professionelt, f.eks. uddanner Roskilde Universitet studerende med en mastergrad i socialt entreprenørskab."

Økonomiske potentialer
"Derudover er man begyndt at se socialt entreprenørskabs store økonomiske og velfærdsmæssige potentiale. Det ses f.eks. i den tredje sektor, der består af blandt andet af frivillige organisationer og sociale virksomheder, der hverken er offentligt ejede eller private virksomheder. Ofte foregår socialt entreprenørskab med et væsentligt deltag af organisationer i den tredje sektor.

Et eksempel er virksomheden Prorémus i Aarhus, der er startet i regi af Sindslidendes Vilkår og var en frivillig forening, der drev væresteder for sindslidende. Organisationen oplevede en række barrierer i den klassiske fortalermodel og fødte den tanke, at hvis brugernes vilkår skulle forbedres, skulle de lave en arbejdsplads til at supplere foreningsarbejdet. Mange af brugerne er lige så professionelle som alle os andre, men de kan måske ikke passe et normalt arbejde fra 9 til 17 hver eneste dag. Derfor lavede man en arbejdsplads, der laver grafisk design og hjemmesider, bogholderi og it-løsninger med sindslidende som ansatte. De er sociale entreprenører, fordi de skaber en høj grad af social værdi og indtægt ved at flytte de sindslidende fra overførselsindkomst til blandet indkomst - så man derved opnår både en social- og skattegevinst på det."

Vi kan lære af udlandet
Er det her noget, danske politikere har øje for?

"Danske politikere har ikke internationalt set haft øje for det, men de er begyndt at have øje for det. F.eks. har så forskellige lande som Finland, Sverige, Italien og England haft fokus på området. F.eks. har England en ordning, hvor en virksomhed skal garantere, at et overskud bliver i virksomheden og geninvesteres i lokalsamfundet til sociale formål. Til gengæld får virksomhederne gode betingelser, som f.eks. en skattebegunstigelse. Lande i Asien og Latinamerika har andre modeller, men det fælles træk er, at der er kommet fokus på socialt entreprenørskab, hvor der ikke nødvendigvis arbejdes kommercielt, og på markedet og på sociale virksomheder, hvor det handler om at producere et overskud, der så kan geninvesteres i sociale formål. 

Mandag Morgen har lanceret en nationalstrategi for socialt iværksætteri, og jeg håber da, at politikere begynder at diskutere dem politisk. Den her dagsorden appellerer til mange forskellige politiske partier og holdninger, og strategien kan implementeres på mange måder. Selvom det er Mandag Morgen, som har koordineret arbejdet, har vi fra Center for Socialt Entreprenørskab ved RUC valgt at være medunderskrivere, da strategien netop har almen nytte og åben for forskellige konsekvenser."  

Giver bæredygtig økonomi
Hvad kan dansk socialpolitik lære af fænomenet socialt entreprenørskab?

"Det, der adskiller Danmark fra en række andre lande, er, at vi har rigtig mange sociale projekter, men et socialt projekt er sådan et projekt, der starter og er offentligt finansieret i tre år, bliver evalueret, og så lukker det. Men det fungerer tit på samme måde som socialt entreprenørskab. Forskellen er, at sociale entreprenører ofte vil være mere professionelt drevne, ofte forsøge sig med en mere langsigtet og bæredygtig økonomi, og arbejde på ikke at være rent offentligt finansieret, så man selv også selv genererer en indkomst.

Når jeg siger, vi har lært af det i Danmark, så er det fordi, vi har tre sektorer i Danmark, der er vant til at spille sammen, nemlig det offentlige, private og civilsamfundet. Godt socialt entreprenørskab trækker som regel på mindst to af de tre sektorer. Det ved vi fra mange internationale opgørelser."

Lav en lokal plan for socialt entreprenørskab
Hvordan kan landspolitikere og kommunalpolitikere agere i forhold til socialt entreprenørskab, hvis de skal høste frugterne heraf?

"For det første skal man på kommunalt niveau lave en plan for, hvad man vil med socialt iværksætteri, så det ikke er et spørgsmål om, at institutionerne enten er offentlige eller privatiserede, men at de også kan være drevet af sociale iværksættere, hvor der ikke er et overskud, der skal deles ud, men hvor det sociale formål er det afgørende. 

På den anden side kan man hjælpe disse organisationer med at blive selvbærende og bæredygtige både med kompetenceudvikling samt ved at give dem gode og rummelige vilkår for, når der skal bydes ind på offentlige opgaver. Sådanne organisationer bidrager nemlig med en merværdi, som samfundet ikke kan undvære. Den merværdi hedder aktivt medborgerskab, og den kan opsummeres på den måde, at disse institutioner ofte samtidig er 'skoler' i demokrati, inklusion og sammenhængskraft."