Politikere uenige om indsats mod socialt bedrageri

FORSLAG: Et vidtgående forslag fra socialcheferne om, hvordan socialt bedrageri kan stoppes, splitter politikerne - også inden for oppositionen.

Syv millioner til bekæmpelse af sociale bedragere i udlandet er en dråbe i havet. Sådan lød det forleden fra formanden for Foreningen for Socialchefer i Danmark Ole Pass. I Altinget (se linkboks) foreslår Ole Pass, at man i stedet fjerner incitamentet til at snyde med de sociale ydelser.

"Enlige får højere ydelser, både i form af højere børnetilskud og boligsikring, og vi ser mange proforma skilsmisser. Systemet med højere tilskud til enlige er forældet og ude af trit med samfundet i dag, hvor de fleste indretter deres tilværelse på en selvstændig indkomst. Det er mere i trit med tiden at betragte alle voksne som selvforsørgende." siger Ole Pass.

Lufter man forslaget for partiernes socialordførere, er signalerne modsatrettede.

Login