Børnefamilier på nedsatte ydelser lider store afsavn

Fattigdomsgrænse eller ej: Mange børn af forældre på de laveste overførselsindkomster må se langt efter aktiviteter og ting, som andre børn tager for givet. 

Børn i familier på nedsatte ydelser (starthjælp og nedsat kontanthjælp) må lide store afsavn i hverdagen. F.eks. har 20-28 pct. af familierne på nedsatte ydelser valgt ikke at give deres barn fødselsdagsgave, og 29-40 pct. har fravalgt sportsaktiviteter til deres børn - også på normal kontanthjælp har børnefamilier afsavn på grund af økonomi (se alle tallene nederst på siden).

Sammenhængen mellem indkomsttrin og børnefamiliernes afsavn af "alment accepterede standarder og behov" i hverdagen fremgår af nye tal fra professor John Andersen, Roskilde Universitet, lektor Morten Ejrnæs, Aalborg Universitet og professor Jørgen Elm Larsen, Københavns Universitet, som i dag præsenteres i et debatindlæg her på Altinget ǀ Social.

Marginalisering
Børnefamiliernes afsavn i hverdagen kan ifølge forskerne bag undersøgelse have vidtgående konsekvenser for familierne.

"Når mennesker, fx i forældrerollen, frarøves muligheden for at "glæde andre" og ikke har ressourcer til at indgå i gensidige sociale relationer, kan konsekvenserne over tid være en selvforstærkende ond cirkel af tilbagetrækning, social isolation, tab af netværk, yderligere tab af selvværd osv.," skriver forskertriumviratet i dagens debatindlæg og fortsætter:

"For børn kan konsekvenserne være utilpasset adfærd, småkriminalitet, udviklingsforstyrrelser eller indlæringsvanskeligheder. Disse konsekvenser fremstår og opfattes oftest som individuel "utilpasset" adfærd." 

Den stille fattigdom
Til trods for at f.eks. hver fjerde på starthjælp har fravalgt skoleudflugter, så er afsavnene i børnefamilierne lavere, end John Andersen havde regnet med. 

"Jeg vil faktisk vende den om og sige, det er overraskende, at afsavnene ikke er større, end de er. Tallene kan tolkes sådan, at forældrene prioriterer deres børns behov utrolig højt. Her kan man tale om en stille fattigdom, hvor afsavnene slår mere igennem på voksensiden," siger han. 

Han bygger udsagnet på en kvalitativ undersøgelse med ca. 30 børnefamilier på de laveste ydelser. Denne undersøgelse er ligesom debatindlægget en del af forskningsprojektet "Konsekvenser af at have de laveste sociale ydelser som forsørgelsesgrundlag", hvor også Sociologisk Institut, Roskilde Universitet, CASA og Aalborg Universitet deltager.