Ingen hjælp til østeuropæiske hjemløse

HUSVILD: Antallet af østeuropæiske hjemløse stiger, men siden sagen blev rejst politisk for et år siden, er intet sket. Det er uværdigt af velfærdsministeren, mener SF og S.

Der er kommet flere østeuropæiske hjemløse på nødherberget Oasen på Nørrebro i København. Oasen er et privat initiativ specielt for østeuropæiske hjemløse og har kun et år på bagen, men antallet af henvendelser er steget markant.

Sidste år på samme tid kom kun seks eller syv hjemløse på en aften og fik suppe og et varmt sted at sove, mens der i sidste uge på én aften var 27-28 mennesker, fortæller Brian Sørensen fra Projekt UDENFOR, som er én af de seks organisationer, der sammen driver Oasen.

Hvorfor østeuropæerne kommer til Danmark er ikke undersøgt, men én af grundene er jagten på det gode liv, mener Brian Sørensen. Men for nogen ender jagten ikke lykkeligt.

Login